Her finder du de seneste nyheder fra agroSkat as.
Ændringer i agroSkat
I efteråret 2009 har agroSkat as stået overfor strategiske overvejelser vedr. agroSkats fremtid. Valget stod mellem at udvide virksomheden eller indskrænke. Henset til finanskrisen samt vurderingen af fremtidsudsigterne er det besluttet delvist at ophøre med agroSkat as.
Fra 1. februar 2010 udtræder partnerne Helle Risdal, Inge Kjeldsen samt Kirsten Cato Jensen derfor som medejere samt som ansatte.
Knud Maegaard var valgt at fortsætte agroSkat som enkeltmandsejet virksomhed, og overtager derfor igangværende sager i virksomheden.
Vi takker vores kunder for samarbejdet. Knud Maegaard ser frem til fortsat at kunne rådgive eksisterende samt nye kunder.
Kirsten Cato Jensen
Inge S. Kjeldsen
Knud Maegaard
Helle Risdal
Ændring af reglerne om genanbringelse
Med Forårspakken 2.0 er der stramninger på vej vedrørende genanbringelse i udlejede ejendomme og genanbringelse uden for EU og EØS. Ifølge aftalen mellem Regeringen og Dansk Folkeparti skal genanbringelsesreglerne strammes, således at der ikke kan ske genanbringelse i alle udlejede ejendom, dvs. heller ikke i landbrugsejendomme m.fl. Endvidere strammes reglerne, således at der ikke kan ske genanbringelse i ejendomme beliggende uden for EU og EØS. Det fremgår af parternes aftale, at initiativet træder i kraft hurtigst muligt. Der er dog p.t. endnu ikke fremsat lovforslag om stramningerne, hvorfor det er uvist, hvordan de endelige regler bliver udformet, herunder hvordan ikrafttrædelsesbestemmelserne bliver.
Ændring af praksis for kørsel i varebiler over 3 ton men ikke over 4 ton. SKM2009.177.SKAT
SKAT har meddelt, at de forenklede reglerne for kørsel i vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt på ikke over 3 ton nu udvides til også at omfatte kørsel i vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt på over 3 ton men ikke over 4 ton.
Regeringen har besluttet at forlænge afregningsperioden for indeholdt A-skat, AM-bidrag og moms og vil hurtigst muligt fremsætte lovforslag herom. SKAT har udsendt oversigt over de nye betalingsfrister
Virksomhedsskatteordningen. Udlejning. Genanbringelse mv. SKM2008.943.SR
Skatterådet anså ikke, at udlejning af 2,04 ha frijord kunne anses for erhvervsmæssig virksomhed. Virksomheden kunne derfor ikke danne grundlag for en videreførelse af virksomhedsordningen, ligesom der ikke kunne ske genanbringelse af en ejendomsavance i frijorden.
Økonomisk virksomhed. Momsregistrering. Efteropkrævning af moms.
agroSkat har repræsenteret en kunde i Landsskatteretten. Sagen vedrørte momsregistrering og efteropkrævning af moms, da et Skattecenter ikke anså kundens virksomhed for en økonomisk virksomhed efter momslovens § 3, stk. 1. Kunden fik fuldt ud medhold ved Landsskatteretten, således at landbrugsvirksomheden var en økonomisk virksomhed efter momslovens § 3, stk. 1.
Køb af bil uden registreringsafgift
agroSkat as har på vegne af en kunde, som er selvstændig erhvervsdrivende i Danmark og udfører tjenesteydelser i et andet EU/EØS land fået godkendt, at kunden kan købe en bil i Danmark uden registreringsafgift.
Tilbage til top
Se tidligere udsendte nyheder
|