Kompetencer i virksomheden
Jeg har stor kompetence og erfaring på skatteområdet – blandt andet som rådgiver og underviser.
Jeg har en langvarig erfaring som rådgiver og underviser på skatteområdet. Jeg har også skriftligt formidlet mange skatteregler og afgørelser. Dette er en perfekt indgang til at formidle og løse konkrete opgaver på skatteområdet.
Jeg har deltaget i arbejdsgrupper under Skatteministeriet med ekspertviden på mange af skattelovene, som f.eks.:
- Virksomhedsskatteloven
- Ejendomsavancebeskatningsloven
- Afskrivningsloven
- Dødsboskatteloven
Jeg har gennem omfattende kursusaktiviteter stor viden til at kombinere den skattefaglige viden med praktisk optimering i konkrete sager.
Jeg har et stort og bredt erfaringsgrundlag i at yde sparring til rådgivere og rådgivning til kunder om skattemæssige problemstillinger, hvor skattelovgivningen skal kombineres på kryds og tværs og som også indeholder en vurdering af reglernes samlede økonomiske betydning.
Jeg har i 30 år været beskæftiget på Landbrugets Rådgivningscenter med skatterådgivning m.m. og var i 2006 med til at stifte agroSkat as sammen med Helle Risdal, Inge S. Kjeldsen og Kirsten Cato Jensen. Dette gav endnu større erfaring med skatterådgivning i praksis. Fra 1 februar 2010 er Helle Risdal, Inge S. Kjeldsen og Kirsten Jensen trådt ud af agroSkat as hvorefter jeg alene driver agroSkat videre alene.
Knud Maegaard
|