- Skattemæssig opgørelse, når landmanden er aktør i det globale marked
Specielt inden for de seneste år er interessen for at investere og starte virksomheder op på tværs af landegrænser vokset, ikke mindst blandt landmænd, når investeringerne drejer sig om vindmøller og landbrugsvirksomheder.
For at opdatere dig på din viden om de skattemæssige forhold ved aktiviteter i både ind- og udland afvikler agroSkat as kursus:
Torsdag den 3. december 2009
Her vil agroSkat as blandt andet behandle følgende spørgsmål:
Hvordan opgøres indkomst, der hidrører fra en udenlandsk virksomhed?
Hvordan beregnes skattelempelsen, når der sker dobbeltbeskatning?
Har det betydning for den skattemæssige opgørelse, hvordan investeringen er finansieret?
Hvordan kan der ske skattemæssig optimering i relation til lempelsesberegning?
Hvilke muligheder er der for skatteudskydelse ved afvikling af udenlandske aktiviteter?
Er der specielle forhold at tage hensyn til ved realisationsbeskatning ved afståelse?
Hvordan passer organisationsformen med ønskerne til de skattemæssige konsekvenser ved investering i udenlandske aktiviteter?
Hvordan indgår en aktivitet omfattet af territorialbeskatning i den danske opgørelse?
Hvordan kan en virksomhed i udlandet overdrages med succession?
Ovennævnte er blot et lille udpluk af kursets indhold, ligesom du selv får mulighed for at stille spørgsmål til konkrete problemstillinger på kurset.
Målgruppe:
Kurset henvender sig til revisorer samt andre interesserede.
Obligatorisk efteruddannelse:
Kurset dækker 7 lektioner i direkte og indirekte skatter.
Indlægsholdere:
Kirsten Cato Jensen, partner i agroSkat as
Knud Maegaard, partner i agroSkat as
Tidspunkt og sted:
Torsdag 3. december 2009 kl. 9.30 - 17.00.
Kurset afholdes på Severin Kursuscenter, Middelfart (www.severinkursuscenter.dk)